Hvem er vi

Berger’s Smedie er ejet og drevet af Henrik Kjær Burgaard-Berger. Henrik startede forretningen i år 2001, efter han var uddannet hos PH’s Beslagsmed i Odense.
Vi servicerer store dele af Midt-/ Syd-/ Vestjylland, hele Fyn samt dele af Sjælland. Du er altid velkommen til at kontakte kontoret, for at høre hvornår vi er i dit område.
Udover Henriks danske uddannelse som beslagsmed, er han den eneste dansker som er FWCF kvalificeret. Det betyder, han har gennemført og bestået den engelske beslagsmed uddannelse. Det gør Henrik til en af de højest uddannede beslagsmede i Danmark.
I 2017 blev Henrik desuden, som den første dansker, også optaget i den prestigefyldte International Horseshoing Hall of Fame.

Henrik har igennem rigtig mange år deltaget i konkurrencesmedning på højeste niveau.
Han er bl.a. mange gange dansk og nordisk mester. Han blev nr. 6 ved VM og i 2012 blev han ydermere Europamester.

Henriks passion er at tage udgangspunkt i hver enkelt hest og herfra sko den så optimalt som overhovedet muligt ud fra dens anatomiske og biomekaniske rammer.
Udover skoning af rideheste, har Henrik også stor kompetence i:

  • Følkorrigering: Især de føl som skal have lidt ekstra hjælp fra starten af for at stå korrekt
  • Forfangne heste: Henrik hjælper rigtig mange forfangne heste hvert år.
  • Fjernelse af Hovkeratom / hovkræft
  • Rideheste med særlige behov.

Udover Henriks daglige virke som beslagsmed, har han udviklet serien VFT, som tilbyder et bredt udvalg af hestesko, såler, pakninger og værktøj til beslagsmede.
Her er der bl.a. tænkt rigtig meget på at understøtte hestens naturlige bevægelse, så man får så optimal en skoning, som muligt.
Samt at udvikle værktøj, som gør det nemmere for beslagsmeden at udføre sit arbejde.

Udover Henrik er der 2 svende og 2 lærlinge i firmaet.
Levi har været ansat siden 2024. Levi er bosiddende på Sjælland, så han har mulighed for at servicere vores sjællandske kunder. Levi kører også både Fyn og Jylland. Levi har også konkurrenceskoet gennem mange år og har en bred viden om skoning.

Ole har været ansat siden 2005 og har serviceret en fast kundekreds igennem mange år. Ole kommer desuden på både Ærø og Fanø som smed også.

Henriks to ældste drenge Mathias og Patrick er begge i lære som beslagsmed. Den yngste dreng Oliver, kører med som arbejdsdreng inden han også skal i lære, så dem vil I også møde i bilerne.

×